Mandag eftermiddag brugte vi en time på at gennemgå huset med vores lejere. De skal bo der det næste år.
De følte, lige som vi, at alt er gået meget stærkt og så med spænding frem til det næste år, der også byder på nye udfordringer for dem.
Vi ønskede hinanden held og lykke med at være trådt ud af vore comfortzoner.
Da vi kom ned på havnen, gik vi ombord på Heron.
Den er vores hjem det næste år.
Sådan nærmest per refleks gjorde vi klar til afgang og da vi var kommet ud af havneløbet, satte vi kursen mod Tuborg Havn.
Vi satte sejlene og fik en herlig sejlads i frisk vind hele vejen ind til Tuborg Havn – lige hvad vi havde brug for.
Vores favoritplads var ledig.
Der lagde vi os og har ligget der lige siden.
Vi har haft masser af besøg, badet, handlet, cyklet, benyttet de fine bade- og toiletfaciliteter og ellers øvet os i at være langturssejlere.
Bag os ligger en 67 fods sejlbåd – Oceans of Hope.
Fra juni 2014 til november 2015 foretog den en jordomsejling med en besætning bestående af skleroseramte.
Mikkel Anthoniesen, der er læge på Rigshospitalets Skleroseklinik, er idemageren bag projektet og var også skipper på den 17 måneder lange tur.
Hans mål var at vise, at det kan lade sig gøre at erstatte håbløshed og fortvivelse med livsmod, når man er ramt af invaliderende og livstruende sygdom.
Kan det blive meget mere livsbekræftende ?
Godt sagt af den læge. Hold fast i det, I to skønne mennesker?