Hebewerk Lüneburg og en grusgrav

Mod Hebewerk Lüneburg 

Søndag forlod vi Mölln havn. Halvanden time senere end vi havde  aftalt, da vi dødtrætte var gået til køjs aftenen.

De unge ville gerne være med til at opleve hejseværket i Luneburg, er på tysk kaldes Hebewerk Lünerburg. Niklas fandt ud af, at de kunne være i København om aftenen hvis de kunne nå et tog fra Luneburg kl. 16.35. Carl regnede på afstandene og fandt frem til de ville kunne nå toget, hvis de blev sat af båden lige efter hejseværket. 

Hebewerk Lüneburg er en skibselevator, der løfter bådene 38m op. Den indeholder 11.800 tons vand, og en tur tager ca. 20 min.

Vi sejlede videre på Elbe-Lubeck kanalen, gik gennem 2 sluser, sejlede 400m på floden Elben og drejede ind på Elbe-Seite kanal.

Elbe-Seite kanal

Elbe-Seite kanal forbinder Mittellandkanal med Elben. Den er 115km lang og åbnede for trafik i 1976. Formålet med kanalen var forbinde den vesttyske del af Elben med Mittellandskanalen. Kanalen havde også et andet formål. Dens ret høje volde skulle fungere som forhindringer for kampvogne ved et eventuelt angreb fra øst.

Fred og ro på kanalen

Det var rigtigt varmt. Niklas badede i et tov efter båden, Daniel sad ved roret og Emilie slappede af på fordækket.

Alt åndede ro og fred.

Men pludselig får vi travlt

Men da tiden på grund af ventetid ved de 2 sluser og mere ventetid ved hejseværket, pludselig blev knap, blev idyllen afløst af en lettere hektisk diskussion om, hvad vi skulle gøre.

Planen var at gå de 4km fra hejseværket til stationen. Kunne man køre i taxa i stedet ville toget stadig kunne nåes. 

Det lykkedes Niklas at bestille en taxa, der ville vente på dem ved hejseværket kl. 16.00.

Med elevatoren Hebewerk Lünebrug

Det var nok så vild en oplevelse, at tage skibselevatoren op. Vi kunne se de 38m ned, hvorfra vi  kom, turen i den tunge elevator gik hurtigt og det svære hejseværk lød  som en helt almindelig elevator.

Lige efter hejseværket satte vi de unge mennesker af. De forcerede et hegn og løb med kufferter og tasker ned ad en stejl vej. Taxaen holdt som bestilt  og de nåede tog og færge  og var hjemme 22.30 – helt efter planen.

Carl og jeg sejlede videre til Uelzen. Det tog os yderligere 3 1/2 time og vi var fremme kl. 19.30.

Vandstanden kan hurtigt falde 

Der var meget lidt vand i havnen.

Havnefogden advarede os mod at gå ind, fordi vi havde en dybdegang på 1,53m. Yderst i havnen lå en båd vi havde fulgtes med dagen før. Vi vidste den havde en dybdegang på 1,60m. Altså måtte det være muligt for os også at være der.

Der var meget få havne på strækningen og det var ved at blive mørkt. Vi besluttede at gøre forsøget og listede med lav fart ind bag båden, der lå yderst i havnen.

Til havnefogdens forbløffelse og vores egen lettelse kom vi  ind uden problemer. Havnefogden advarende os dog om at vandstanden nemt kunne både stige og falde 40cm i løbet af få minutter.

Vandstanden forblev heldigvis den samme og vi kom ud uden problemer da vi forlod havnen  næste  morgenen.

Slusen ved Uelzen

Vi havde ikke sejlet længe før vi nåede slusen Uelzen. Carl kaldte slusevagten på VHFen. Vagten bad om vores længde og sagde at vi ville blive sluset igennem med Niedersachsen 2 – en megalang flodlægte, der lå ved erhvervskajen. Vi fik besked om at lægge os ved det korte stykke for Sportboote  yderst ved kajen og afvente instruktioner der. 

Und jetzt die Sportboote

Da lyset ved slusen blev grønt sejlede den lange flodlægte over mod slusen og pludselig lød det fra højtaleren “und jezt die Sportboote” og så noget mere vi ikke helt kunne forstå.

Niedersachsen 2 fyldte næsten hele den 185m lange sluse. Vi fortøjede ydmygt ved en af de 2 sidste pullerter.

Da vandet blev sluppet ind i slusen, steg pullerten sammen med vandet. Smart, fordi vi nu med fortøjningen i samme pullert kunne hæves de 23m.

Der var meget traffik på kanalen.

Undervejs mødte vi over 30 modgående lange flodlægter  og overhalede selv 3 (temmelig nervepirrende at overhale en 150m lang flodlægte uden at vide om der kommer en modgående)

På Mittellandskanal

Efter et par lange timer nåede vi Mittellandskanal, drejede til styrbord (undskyld højre) og fortsatte indtil vi nåede stikkanalen Salzgitter. Den sejlede vi et par kilometer nedad til vi nåede havnen Heidanger – en gammel grusgrav der er lavet om til havn.

De sidste 3 dage har vi sejlet 114sm – undskyld 205km – sydpå og befinder os 60km øst for Hannover.

Det er meget varmt med temperaturer på op til 31 grader, men fredag er der varslet omskift med regn og næsten de halve temperaturer.