I sluse Lanaye for tredje gang

To seksere og sydpå mod Middelhavet

To seksere og til start sydpå mod Middelhavet

Sydpå mod Middelhavet

Vi havde tilbragt over 14 dage i Maastricht, da vi onsdag formiddag  sagde farvel til havnefogden og forlod marinaen.  Da vi kom ud på Maas drejede vi til venstre og fortsatte vores sejlads sydpå mod Middelhavet.

Efter 10 minutters sejlads nåede vi til slusen Lanaye, der ligger på den belgiske side af grænsen til Holland.

Det var her vi sidste år måtte vente 3 timer uden at kunne få kontakt med slusevagten. 

Da vi kom tættere på slusen gik porten op og en stor flodlægte sejlede ud. Da lyset skiftede til grønt sejlede vi ind i det 225m lange slusekammer og fortøjrede ved en flydepullert. Kort efter lukkede sluseporten. Vi blev hævet 14m og sejlede ind i Belgien uden at have udvekslet så meget som et enkelt ord med slusevagten.

Maas bliver til Meuse

Der  er meget industri på denne del af Meuse, som Maas kaldes på fransk. I efteråret gav det et noget trist indtryk, men i foråret så det noget lysere ud. Måske fordi vi nu vidste, at der ventede et flot naturlandskab længere oppe ad floden.

Sprogforbistringer ved slusen

Ved slusen efter Liege mødte vi den første fritidsbåd. Et tysk ægtepar i en motorbåd. De havde købt båden i Holland og var igang med den næsten 1.000km lange sejlads til hjemhavnen i Tyskland.

De havde ventet ved slusen i over en time. Konen, der var perfekt i fransk, havde kaldt slusevagten på VHFen adskillige gange og var  frustreret over, at der ikke kom noget svar.

– Bonjour ecluse d’Ivoz-Ramet, comment ça va ? , kaldte vi på vores VHF. Fuldstændig som vi havde hørt de seje skippere på flodlægterne starte opkaldet. Sådan nærmest lidt for sjov fortsatte vi   – nous pouvons naviguer dans l’ecluse ?

Det var ikke til at sige hvem af os der var mest overraskede,  da der knitrede et svar tilbage på kanalen.

At vi havde afluret de seje flodskipperes jargon var desværre ikke ensbetydende med, at vi forstod svaret fra slusevagten.

Heldigvis havde den fransk kyndige  tyske dame lyttet med på kanalen.  Svaret var, fortalte hun lidt slukøret,  at vi kunne sejle ind i slusekammeret om 5 minutter.

Vores held med at få kontakt med slusevagten var ifølge den tyske dame et klart eksempel på kønsdiskriminering.

Om hun havde ret eller om vores kald blev besvaret  fordi slusevagten ikke gad diskutere rimeligheden af, at han samlede fritidsfartøjerne, eller at opkaldet skal indledes med flodskippernes jargon eller noget helt fjerde fandt vi ikke ud af.

Men næste dag da vi lidt over middag nåede den første sluse efter Statte gentog episoden sig – lige bortset fra at det tyske par her havde ventet i næsten 2 timer uden at kunne få kontakt med slusevagten.

Tilbage til start

Senere den dag nåede vi til Namur. Det var der vi måtte vende om sidste år. 

I morgen forlader vi Namur og sejler sydpå. Lige nu føles det som når man i ludo har slået to seksere,  er rykket ud til den befriende start og kan starte rejsen mod mål.

ps

Vi er gået i gang med at lede efter et sted at bo i København og omegn fra midten af juli til start af september. Gode ideer og tips, sågar lejligheder eller lign. er meget velkomne.

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
10 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
bodil
bodil
16. april 2017 22:18

God vind til jer to.

Svante Svanhof
Svante Svanhof
17. april 2017 8:20

Man drejer sgu da ikke til venstre i en båd 🙂 Fortsat god tur alligevel.

Michael Westen-Jensen
Michael Westen-Jensen
17. april 2017 13:36

Kaptajn Carlsen fortæller sørøverhistorier 🙂 Tak for det 🙂

Jørgen Ølund
Jørgen Ølund
17. april 2017 14:27

Nina har en airb&b i Århusgade tænker I kunne få den til rimelig pris hvis I booker så lang tid, det vil også lette hende for arbejde med skiftende gæster.

Marianne og Mikkel
Marianne og Mikkel
18. april 2017 15:42

Det går jo fantastisk, men vi er alligevel lidt bekymrede, for det ser ud til, at I sejler videre fra Namur fire dag før planlagt. Husk nu at tage den med ro, og nyde de fantastiske omgivelser. Ved en nærlæsning af planen, ser det nemlig ud til at det vil være muligt at støde til i Chalon sur Saune eller Macon eller deromkring og så tage turen med ned af Saune til Lyon. Men så må I ikke haste sådan afsted.
Fortsat god tur, vi ser frem til at møde jer dernede.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

10
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Nye beretninger?