Tilbage til Korsika

Tilbage til Korsika og klar til at forsætte sejladsen i Middelhavet

Vi gik ud døren til lejligheden klokken kvart i seks, satte os ind i bilen og kørte til lufthavnen.

Udlejningskontoret var endnu ikke åbent. Som aftalt smed vi bilnøglen i lugen på væggen. Så tog vi til terminalen med bussen, der på denne tid af døgnet kun kører hvert kvarter.

En time senere fløj vi i et næsten helt fuldt fly fra et efterårsagtigt Kastrup og da vi steg ud til sol og varme i Bastia, var klokken kun kvart over ti.

Der var masser af mennesker i den lille lufthavn. De fleste var turister på vej hjem. Vi fandt nemt en taxa og efter 25 minutters kørsel, trådte vi ind på havnekontoret i Port Taverna.

Den venlige dame, der havde kørt os til bussen to måneder tidligere, smilede genkendende til os og udbrød glad « ah I er tilbage. Kan jeg ikke byde på en kop kaffe ? »

Mens hun var i køkkenet og lave kaffen, spurgte den yngre mand, der også var på kontoret, om han kunne søsætte Heron nu istedet for som aftalt klokken et.

Vi nåede dårligt at svare ja, før han for ud af døren, greb en stor fjernbetjening, startede kranvognen, hvor Heron hang i to seler, og styrede hen mod ophalingsstedet. Vi hastede efter med kaffen i hånden. Få minutter senere var Heron igen i vandet.

Vi gik ombord.

Hældte vand på kølesystemet, udluftede pakningen om stævnrøret, tændte for strømmen, drejede tændingsnøglen og trykkede på startknappen til motoren. Den startede efter få sekunder og da vi hørte kølevandet plaske mod vandoverfladen, sejlede vi over til gæstebroen et par hundrede meter borte.

Da vi havde fortøjret kiggede vi på klokken. Den var tyve minutter i tolv.

Wov

Mindre end 6 timer efter vi havde forladt lejligheden var vi ikke bare kommet tilbage til Korsika, men også parate til at fortsætte sejladsen på Middelhavet

Og som om den uproblematiske rejse, søsætning og klargøring ikke var nok, lykkedes det os senere på dagen at finde et supermarked, hvor vi kunne proviantere.

Næste morgen vågnede vi efter næsten 12 timers dyb søvn.

Endnu var det vindstille, men temperaturforskellen over land og vand ville i løbet af formiddagen skabe vind, der ville blæse mod land. Sidst på eftermiddagen ville den aftage helt og i løbet af natten blæse fra land.

Vi gjorde klar til afgang og da vi kom ud af havnen, lagde vi kursen mod Solenzara, der ligger knap 30 sømil syd for Taverna.

Det var tredje gang vi sejlede den strækning i år, men vi var stadig lige imponerede af kysten med de hvide sandstrande og bjergkæden med de høje toppe i baggrunden.

Først troede vi, at det var store guldsmede. Så blev vi enige om, at det var fugle, og det var først, da vi tænkte over, at fuglene blev unormalt lang tid under vandet, at vi fandt ud af, at de sorte dyr, der nærmest foilede over vandoverfladen var flyvefisk. Stimen susede omkring os en halv times tid og forlod os derefter ligeså pludselig, som den var kommet.

Efter fem timer anduvede vi Solenzara, blev anvist en superfin plads med udsigt over bjergene, fortøjrede og gik op på havnekontoret.

Uden for kontoret mødte vi den danske dame, der smilende sagde

« Nåeh jeg havde ellers opgivet at tro på I kom tilbage »

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
2 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Claus Jepsen
Claus Jepsen
11. september 2018 6:51

Hej. Først forstod jeg ikke lige I kunne køre til sydøen på 25 min, indtil det gik op for mig at der også vsr en Port Taverna på nordøen. God tur. Mvh. Claus

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

2
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Nye beretninger?