Vi var stadig rystede, da vi nåede frem til byen Recke, som vi havde sejlet næsten 8 timer og over 90km for at nå frem til.
Havnen så ikke særlig indbydende ud. Muligvis var vi blevet lidt paranoide, for vi syntes heller ikke den så ud til at være dyb nok til vores 1,5m dybdegang.
En pænt stor engelsk motorbåd, som vi havde ligget bagved et stykke tid, passerede havnen. Det samme gjorde vi. Lidt efter drejede englænderen ind på et “liegestelle fur Kleinfarzeuge.” Dem har vi set en del af. Her er overnatning gratis, men der er heller ikke nogen faciliteter.
Englænderne – et ægtepar på vores alder – havde besluttet at overnatte der. Vi besluttede at gøre det samme og lagde os lidt foran dem.
Vi talte lidt med vores nye naboer.
De havde sejlet på kanalerne i Tyskland et par måneder og var nu på vej tilbage til vinterhavnen i Holland. De kendte godt Münster, som var vores næste mål og anbefalede os at gå til marinaen Alte Fahrt Fuestrup.
Vi fortalte dem om vores nærkontakt med bunden. De trak begge på let på skuldrene, da de hørte, at der hverken trængte vand ind eller var revner eller krakkeleringer i bunden.
Før det blev mørkt kom endnu en motorbåd og fortøjede for natten.
