Klart hus
De sidste par uger har været rigtig travle.
Vi har gjort huset klart til vores lejere, der flytter ind den 1. August. Det var en større opgave end vi havde regnet med. Dejligt at få den afsluttet.
I fredags fik vi ordnet et par småting på Heron.
Varmtvandsbeholderen blev skiftet, der blev installeret en inverter, der kan lave 12V om til 220V og endelig blev der sat et manometer på gassystemet så det kan kontrolleres for utætheder.
Dejligt at få en fagmand til at lave arbejdet, som ville have koster mig meget tid og besvær og sikkert endt med at være meget dyrere.
Ablation
Pia har fået tid til en ny ablation allerede den 2. august. Hun har nu været uden anfald i 10 dage og vi har endnu ikke helt opgivet at komme afsted i år.
I går tog vi afsted på en mindre tur og ligger nu i Råå.
Vi fandt en god plads i den gamle inderhavn, satte cockpitteltet op og nød at sidde oppe i cockpittet i læ for regn og vind i det noget kedelige vejr, som juli indtil videre har budt på.
Links
Om atrieflimmer