På Guido Willems Yachtservice

Klar, parat … til Middelhavet

Der er liv i Marinaen og det er tid til at sejle til Middelhavet.

Klar til Middelhavet

Der er kommet liv i Marinaen i Maastricht.

Om aftenen er der lys i stadig flere både. Om dagen bliver der gjort rent,  motorer startes op for første gang efter vinteren, nogen sejler en lille tur, andre kommer tilbage fra vinterpladsen og andre igen sidder bare på båden og nyder foråret.

Vi har været i Marinaen i snart 14 dage. Tiden er nærmest fløjet afsted. Vi har ordnet en masse småting, fundet os tilrette på båden og gjort os klar til at fortsætte sejladsen mod Middelhavet.

Vi er blevet venner med naboen. Et belgisk ægtepar, som tilhører den meget lille gruppe af tysktalende belgiere. Forrige søndag havde de besøg af et vennepar og inviterede os ombord til kaffe og belgisk kage.

På værft

Onsdag i sidste uge begav  vi os om eftermiddagen 15nm (28km) nordpå til Guido Willems Jachtservice. Skønt at være på vandet igen. Vi var fremme lidt før solnedgang, lagde til ved værftets bro og talte lidt med Guido, som bad os blive på båden til næste morgen

– Otherwise  the alarm will go, sagde han samtidig med at han fægtede med armene for at illustrere, hvilket postyr der ville blive.

Vi satte vækkeuret til kl. 6.15 og næste  morgen kl. 7.00 var vi og Heron parate til at komme på land,

Der var ikke tegn på liv inde på pladsen

Mystisk

Vi turde ikke gå ind på kontoret af hensyn til alarmen. Et hurtigt opslag på værftets hjemmeside forklarede mysteriet – Guiodo åbnede først kl. 8.00.

Dejligt at få en time mere specielt på den tid af døgnet.

Lidt over kl. 9 blev Heron løftet ud af vandet af den store kran og forsigtigt sat på stilladset på kajen.

Guido gik i gang med at udskifte pakningen til stævnrøret. Imens rensede vi fribordet med ferskvand tilsat lidt oxalsyre og vaskede bunden ren for begroning med en svaber.

Efter et par timer var vi færdige. Da Guido havde udskiftet pakningen,  talt i mobiltelefon et par gange, været inde på kontoret med en engelsk kunde, fået sin formiddagskaffe, spist frokost og gået tur med sin hund blev Heron sat i vandet igen.

Vi sejlede de 15nm tilbage til Marinaen i Maastricht og nød undervejs at farten var øget med næsten 1knob (15%) efter at bunden var blevet renset.

Vejen til Middelhavet

Foran os ligger en strækning på 675nm (1.250km) og 225 sluser. Den regner vi med at tage fat på om ikke så længe.

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
10 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Mikkel
Mikkel
10. april 2017 10:51

Kære Pia og Carl
Dejligt at læse, at I hygger jer og båden er klar til afgang.
Så vidt vi kunne se ud af jeres foreløbige sejlplan, ser det ud til, at I allerede er i Marseille, når vi har tænkt at påmønstre nogle dage omkring den 25. maj. Så for vores skyld må I godt tage den lidt med ro, så vi kan opleve noget kanalsejlads. Men mon ikke det kommer helt af sig selv, når I snart kommer i gennem de smukkeste landskaber i Ardennerne og det nordlige Frankrig.
God tur
Kh Marianne og Mikkel

Jørgen
Jørgen
10. april 2017 13:15

Alt lyder til at være som det skal, dejligt.
Kram herfra

Thue
Thue
10. april 2017 14:12

Jamen så er der jo bare tilbage at ønske jer en god tur sydpå! Forhåbentligt er der ingen ”franskere” der har spærret kanalen denne gang! 🙂

Michael Westen-Jensen
Michael Westen-Jensen
10. april 2017 14:20

Ude er godt, og hjemme er bedst, men I er jo både “Ude og Hjemme” på samme tid, så det må jo være allerbedst, jeg glæder mig til at læse mere fra Middelhavet 🙂

Lars Klüver
Lars Klüver
16. april 2017 17:42

God tur til jer begge – det bliver en smuk tur. I må komme forbi Lyon om det så er Saone eller Rhone i sejler af.. Har været der mange gange, så der vil jeg næsten kunne se jer for mig 🙂

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

10
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Nye beretninger?