Spring til indhold

Hos mekanikeren

Opdager at motoren lækker olie. Heldigvis ligger der et bådmotorværksted få hundrede meter fra hvor vi ligger. Lettet går jeg derover.

På værkstedet er der en forretning. Her taler en mekaniker ivrigt med en kunde. De når langt omkring. Udveksler synspunkter på global opvarmning, Tordenskjold og flygtninge uden at ænse min tilstedeværelse. Efter 30 minutter er de tunge problemer tilsyneladende løst. Kunden forlader hvertfald butikken. Det bliver min tur.

Mekanikeren : Hvad vil du ?

Mig : Motoren på vores båd lækker olie

Mekanikeren : Nå

(kort pause)

Mig : Kan du lave det ?

Mekanikeren : Nej

Mig : Er der heller ingen andre der kan ?

Mekanikeren : Spørg Lennart

Mig : Ved du hvor Lennart er ?

Mekanikeren : Nej

Mig : Kan du finde ham ?

Mekanikeren (vender hovedet) : Lennaaaaaaaart

(pause og intet svar fra Lennart)

Mekanikeren : Du kan gå ud og finde ham på pladsen

Mig (ude på pladsen) : Er du Lennart ?

Lennart : Ja

Mig : Motoren på vores båd lækker olie

Lennart :

Mig : Kan du lave det ?

Lennart : Hvorfra lækker det ?

Mig : Det ved jeg ikke

Lennart : Har du ikke øjne i hovedet ?

Mig : Jo men jeg kan ikke se hvorfra det lækker

Lennart : Hvis du ikke kan, hvorfor skulle jeg så kunne ?

Mig : Kan du ikke komme over og se på det ?

Lennart : Nej

Mig : Hvorfor ikke ?

Lennart : Det er for langt væk

Mig : Det er ikke mere end 2 minutters gang

Lennart :

Mig : Hvad gør jeg så ?

Lennart : Sejler din båd herover

Mig : Jo men så mister jeg pladsen i havnen (havnen var stopfuld og ved et lykketræf havde vi fundet en plads)

Lennart : Vil du ha’ lavet din motor eller ikke ?

Og sådan fortsatte det

…Indtil Lennart endelig reparerede lækagen på lidt under 10 minutter

 

Tak for du læste beretningen 

Vi elsker at høre fra læsere.

Hilsen, kommentar eller spørgsmål?

Fyr løs

…alt er velkomment

Abonner på kommentarer
Send mig en mail
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Du er velkommen til at dele 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
0
Skriv din hilsen her ... x
()
x

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Tag med

Vi laver en beretning eller film en gang imellem. 

Du er altid velkommen til at læse og se de nye her på sitet.

Du kan også abonnere. Så får du en mail, når der er en ny. 

Bare rolig. Abonnementet er gratis. Du får kun en mail, når der er en ny beretning eller film. Din mailadresse bliver ikke givet til andre og du kan altid opsige dit abonnement.

Det er ikke særlig nemt at betale Tepai afgiften online. Den officielle manual blev sidst opdateret i maj 2019. Siden er der lavet en del ændringer.

Her er, hvad der virkede den 16. August 2022 og den 15. Maj 2023

Start med at ansøge på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Du kan checke om din ansøgning er godkendt ved gå til forsiden (Der hvor du startede)

Din nye ansøgning står nu nederst på listen. Scroll til højre. I den sidste kolonne står nu´New´.

Efter et par minutter (nogen gange et par timer) får du en mail med to vedhæftede filer. Den ene ‘Application form´ er din ansøgning. Den anden ´ePavorolo´er dine betalingsoplysninger. Tag et print af den sidste og tag den med på et posthus eller i bank, hvis du helst vil betale din Tepai dér. 

Hvis du ikke gider bruge din tid på at finde et posthus eller en bank og stå i kø et par timer, kan du betale online.

Log ind i din netbank. 

Udfyld nu betalingsanmodningen sådan

Beløbsmodtager

IBAN:

GR1201000230000000481090510

Navn :

International Authority for Public Revenue (AADE)

Adresse :

Sina 2-4

By og Postnummer :

106 72 Athens

Meddelelse til beløbsmodtager 

Den 20 cifrede ´Administrative fee code` som du finder i filen ePavorolo. Det er vigtigt at du ikke indsætter andet end de 20 cifre.

Beløbsmodtagers bankforbindelse

Bankens Bankkode :

BNGRGRAA

Husk at angive, at du vil betale i EURO.

Betaling gennemføres kl 15.00 CET.

Log efter en time eller to ind på https://www1.aade.gr/aadeapps2/etepai/

Nederst til højre står nu ‘Paid’.

…Voila

Du kan gemme filen i Pdf format. Vis den så på din mobiltelefon, tablet eller PC, hvis du skal dokumentere, at du har betalt din TEPAI. Du kan selvfølgelig også lave et print af den.

P.S.

Hvis du af en eller anden årsag ikke modtager en mail med ansøgning og betalingsoplysning eller får din betaling retur, kan du forsøge at gennemføre betalingen med koden, der begynder med RF og efterfølges af 23 cifre.

Den står  webformularen i kolonnen til venstre for kolonnen, hvor der står ‘New’.